Hvilke cykelbyer er bedst, og hvordan kan man egentlig afgøre det? Både Holland og Danmark ligger helt i front på verdenslisten. Hovedstæderne er unikke med stor trængsel og meget problematiske parkeringsforhold for bilisterne. Byer i størrelsen 100 – 500.000 indbyggere har ikke samme pres på bilisterne – til gengæld er der rigtig mange af den type byer i hele den vestlige verden. Derfor er det interessant, hvad man kan lære af de bedste cykelbyer.

Geografi

Groningen og Odense er hver især helt i front i denne liga. De er venskabsbyer, og lighederne stopper ikke der. Begge har næsten 200.000 indbyggere, hvoraf 40 – 50.000 er studerende. Odense har 96.000 husstande, mens Groningen har 85.000. Den store forskel ligger i, hvor meget de 2 byer fylder – hvor Groningen er 84 km², er Odense 304 km², dvs. næsten 3 gange så meget. 80 % af alle indbyggerne i Groningen bor højst 3 km fra centrum.

Pendling

Groningen har mange indpendlere på hverdage, og der forventes dagligt 215.000 i 2020. 75 % ankommer i bil og 15 % med kollektive trafik. Således er der trængselsproblemer på hovedvejene i myldretiden. Desuden ligger der adskillige store rejsemål placeret tæt på centrum, heriblandt et hospital, et stort naturgasselskab og universitet.

Odense har dagligt 97.000 indpendlere til bl.a. universitetet og Danmarks største hospital.

Byomdannelse

For at få færre biler i bymidten introducerede og implementerede Groningen deres trafikplan i 1977, som blev en stor succes for især cykeltrafikken. Planen opdelte byens centrum i 4 dele, hvor imellem det ikke er muligt at køre for bilister. For at komme fra den ene del til den anden, må bilister benytte ringvejene, hvorimod cyklisterne og busserne kan bevæge sig mere frit. Cyklen er simpelthen hurtigst på ganske mange ture.

Samtidig blev parkeringspladser for bilister etableret nær de indre ringveje, parkering i bymidten blev gjort meget tidsbegrænset, der blev lavet flere pladser for fodgængere i den indre by, og flere butikker blev flyttet ind til bymidten. Groningen renoverede og anlagde flere beboelsesområder i nærheden af og inde i bymidten.

Odense har delvist de samme 4 zoner i bymidten, men dog ikke helt komplet. Med lukningen af Thomas B. Thriges Gade i 2015 startede en forvandling af bymidten til gavn for cykeltrafikken og bylivet. Samtidig lægger kommuneplanen op til en væsentlig byfortætning, så mange flere skal bo og arbejde centralt.

Groningen har planer om at etablere en letbane, mens Odense Letbane åbner i 2020.

Cykelinfrastruktur

Generelt har Groningen investeret massivt i cykeltrafikken igennem mange år, og de har omkring 200 km cykelstier og cykelbaner, hvoraf 80 % er asfalteret. Cykelruterne er af høj kvalitet, og der er en generel hastighedsgrænsen på 30 km/t i den indre by. Odense har etableret rigtig mange trafiksaneringer til 30 km/t siden 1976, og i disse år ombygges de fleste veje indenfor Ring 2 til hastighedszoner med 30 km/t. Odense har 550 km cykelstier, hvilket hænger sammen med det store areal. Hertil kommer de rekreative cykelstier. Begge byer etablerer et net af SuperCykelstier.

For at løse problemet med cykelparkering uden for stativerne, har Groningen haft succes med at placere røde løbere ved butikkerne, der tydeligt indikerer ganglinjen. Samme løbere ses flere steder i Odense. Af andre infrastrukturmæssige løsninger kan nævnes 20 cykelbokse i lyskrydsene i Groningen, hvor cyklisterne holder foran bilerne. Odense har løsningen 1 sted, men det planlægges i yderligere 5 – 10 kryds med støtte fra Vejdirektoratet.

Groningen har indført adskillige signalreguleringer med særskilte cyklistfaser, hvor cyklisterne fra alle retninger har grønt i samme periode, mens bilisterne skal holde tilbage. Løsningen er lige blevet godkendt i Danmark, og Odense vil implementere det i 1 – 4 udvalgte kryds.

Groningen vil etablere flere p-pladser, hvor bilister kan skifte til cykel. Odense har netop etableret 4 af disse pladser, og kommuneplanen udpeger yderligere 11.

Cykelparkering

Der findes 4 bemandede gratis cykelcentre i bymidten i Groningen. Årligt stjæles der omkring 3.000 cykler i begge byer.

Ved stationen i Groningen er der 2.700 bevogtede betalingspladser og 4.200 gratis stativer, hvor der er personale, som holder opsyn. I hele stationsområdet er der 9.500 cykelstativer. Odense har omkring halvt så mange stativer, men det er trods alt den bedst forsynede danske station. Der er både aflåste pladser og videoovervågede pladser.

Effekter

Trafikplanen er en stor succes for Groningen. Cykelniveauet i byen er steget fra godt 30 % til 59 % af turene, hvilket er det højeste i verden.

Odenses cykelandel ligger på 24 % af turene – målet er 25 % i 2018, og visionen er 30 %.

Tallene er ikke opgjort på samme måde for de 2 byer, men der er ikke tvivl om, at cykelandelen er størst i Groningen. Odense følger godt efter Groningen, men den væsentligste udfordring er den meget spredte by og dermed de meget længere afstande, som er vanskelige at gøre noget ved.