Infrastruktur — 29 maj 2015

29. maj 2015 åbnede en ny stibro i Odense, Byens Bro. Cyklisterne og fodgængere kan nu benytte stibroen, der binder by og havn sammen over et forløb på 135 meter. Cyklisterne har fået en sikker og flot smutvej imellem to dele af bymidten.

Der er imidlertid ikke kun tale om en hurtig forbindelse på tværs af jernbanen. Byens Bro svæver elegant gennem luften, og den markante pylon kan ses på lang afstand. Den 40 meter høje blanke pylon, som bærer en del af broens vægt, vil på afstand blive et pejlemærke for den nye forbindelse. Gotlieb Paludan Architects har været totalrådgiver på udformningen af stibroen, som er opført af Bladt Industries.

Det er en stor fornøjelse at være med til at indvie Byens Bro. Den er et flot og vigtigt vartegn for Odense som cyklisternes by og et klart bevis på de store ambitioner, kommunen har på cykelområdet – og en af de afgørende grunde til at Cyklistforbundet netop har tildelt Odense Kommune titlen som Årets Cykelkommune 2015. Byens Bro skaber ny sammenhæng mellem by og havn, og er samtidig en anerkendelse af de bløde trafikanters positive bidrag til den levende by

– siger Klaus Bondam, direktør i Cyklistforbundet.

Byens Bro strækker sig over 15 jernbanespor. Fra broen er der adgang til 3 perroner via trapper og elevatorer. Efter indvielsen fortsætter arbejdet med de sidste detaljer, så alt står helt færdig i september 2015.

Share

About Author

(0) Readers Comments

Comments are closed.