Trafitec har netop præsenteret hovedresultaterne af en ny cyklistundersøgelse på Vejforum 2014.
På baggrund af 9.000 observationer på større veje med cykelstier i København kan de bl.a. konkludere, at:
- 1,5 % er specialcykler.
- Mænd og kvinder er ligeligt fordelt.
- Specialcyklerne kører 5 km/t langsommere.
Hvis der er parkering langs med cykelstien, reduceres den effektive bredde af cykelstien med 10 – 15 cm., hvorfor man der bør etablere tilsvarende bredere cykelstier.
Kapaciteten af en cykelsti er 3.000 cyklister i timen og ca. 10 % mere, hvis bredden øges med 1 meter.
Undersøgelsens hovedkonklusioner er, hvor brede cykelstier bør være i Danmark:
- Mindst 1,8 m uden parkerede biler og 1,9 m med parkerede biler.
- Tages der hensyn til brede cykler, tillægges disse bredder ekstra 10 cm.
- Anbefalet bredde er 2,25 m uden parkerede biler og 2,35 m med parkerede biler.
Dermed er vejreglernes anbefalede bredde 5 cm for smal, og minimumsbredden på 1,7 m er 10 – 20 cm for lidt. Selv i vejregler fra 1943 anbefales minimumsbredden på 1,8 m.
Rapporten offentliggøres på www.trafitec.dk