Herning Kommune adskiller cyklister og bilister i vejkryds for at øge sikkerheden

I foråret 2013 åbnede Herning Kommune landets første supercykel-kryds ved Sjællandsgade og H.C. Ørstedsvej.

Supercykelkrydset er kendetegnet ved, at cyklister og bilister bliver skilt ad. Først vil biler og fodgængere på Sjællandsgade få grønt lys, mens alle cyklister holder tilbage. Derefter vil cyklister fra både Sjællandsgade og H. C. Ørstedsvej få grønt lys og kunne køre frit i alle retninger, mens biler og fodgængere holder tilbage. Og til sidste vil biler og fodgængere fra H. C. Ørstedsvej få grønt lys, mens alle cyklister holder tilbage.

Ifølge trafiksikkerhedsmedarbejder ved Herning Kommune Thomas Bøgh er ideen med at lave et supercykel-kryds at separere cyklister fra den øvrige trafik.

– Cykelkrydset betyder, at cyklisterne ikke risikerer at blive ramt af højresvingende køretøjer, ligesom cyklister under svingning ikke skal holde tilbage for hverken ligeudkørende køretøjer eller krydsende fodgængere. Det giver både bedre trafiksikkerhed og større fremkommelighed for netop cyklister, fortæller han.

Se demonstration af krydset her – Vrimlefase_m_Vietnam_HC_Orsted_Ost_Morgen_I

Share

About Author

(0) Readers Comments

Comments are closed.