Herning Kommune vil forbedre forholdene for cyklisterne i krydset Sjællandsgade/H.C. Ørstedsvej og laver derfor Danmarks første forsøg
med et supercykelkryds. Forsøget igangsættes den 21. marts 2013
Krydstypen er afprøvet og benyttes med succes i Holland. I et supercykelkryds færdes trafikken som vist nedenfor.
Først har biler og fodgængere på Sjællandsgade grønt – alle cyklister holder tilbage. Derefter får cyklister fra både Sjællandsgade og H.C. Ørstedsvej grønt og må køre frit i alle retninger – nu holder alle biler og fodgængere tilbage. Til sidst får biler og fodgængere fra H.C. Ørstedsvej grønt – alle cyklister holder tilbage igen.
Når cyklisterne har grønt må de færdes frit i alle retninger i krydset og vise hensyn til hinanden. Derimod skal cyklisterne altid holde tilbage når bilerne kører.
Forsøget vil blive gennemført frem til 1. september 2013.