Kræftens Bekæmpelse har udarbejdet en manual, der viser best practice for strukturelle tiltag med aktiv transport til og fra skole. I manualen samles effektive og billige tiltag, der hver især beskrives i form af en drejebog, så tiltagene let kan implementeres i kommunerne.

Det er vigtigt at arbejde med strukturel forebyggelse både for embedsmænd og politikere og derved gøre arbejdet nemmere, hurtigere og med større effekt.

Formålet med manualen er, at kommunerne vil gøre mere for, at cyklen bliver det oplagte transportvalg for børn, når de skal i skolen. Det er bevist, at fysisk aktivitet forebygger kræft. Ved at flere børn bruger cyklen dagligt, skabes der grobund for sunde vaner, som blandt andet er kræftforebyggende.

Tiltagene i manualen er valgt ud fra løsninger, som er realistiske og effektive. Der er ikke omtalt de meget dyre anlægsprojekter. Tværtimod er flere af løsningerne ret billige og kan derfor umiddelbart implementeres mange steder. Sikre skoleveje er en kritisk forudsætning for, at flere børn kan færdes på egen hånd til og fra skole.

Læs manualen her

Share

About Author